Guide til
bedre
TV-signal.
Pixelerer billedet, eller er skærmen sort? Så skyldes det sandsynligvis et dårligt TV-signal. Her kan du finde de mest typiske fejl – og løsningerne på dem.
Løsning
Vinklet antennestik af god kvalitet
Hvis du selv monterer kabler og stik. Så køb kabel af god kvalitet og stik, der er tætte (metalstik, der klemmes helt sammen om kablets skærm).
Løsning
Dobbelt-skærmet antennekabel
Dobbelt-skærmet med folie og en flettet strømpe af fortinnet kobbertråd. Minimumskrav til tæthed er Class A (85 dB). Antennekabler må ikke bøjes i skarpe vinkler. Hvis du sætter antennekablet fast, så lad være med at hamre en kabelclips ned over kablet, så det deformeres.
Vælg YouSee Ready/Stofa Approved kabel, for at være sikker på at få den nødvendige kvalitet.
Fejlkilde
Dårlig fordelerdåse
Fordelerdåsen er af plast. Den afskærmer ikke fra udefra kommende signaler det giver en stor åbning i installationen, og mulighed for forstyrelser i TV signalet. Derudover forstærker den ikke signalet, hvilket kan resultere i at TV signalet ikke er stærkt nok til at blive vist korrekt på fjernsynet.
Løsning
Antenneforstærker
Det anbefales at bruge en forstærker hvis 2 eller flere fjernsyn skal tilsluttes. Vælg en forstærker og fordeler som er ordentligt afskærmet, kig efter YouSee Ready/Stofa Approved logoerne. HCS 1-4 og HCS 1-8 er eksempler på forstærkere der både kan fordele til flere fjernsyn samtidig med at forstærker signalet.
Fejlkilde
Færdigstøbt antennekabel
Som med antennestik i plast, er det ligeledes vigtigt at de færdigstøbte antennekabler er af en ordentlig kvalitet. Det er umuligt at vurdere hvor godt kablet er afskærmet uden at beskadige det eller med avanceret måleudstyr. Dette antennekabel med færdigstøbte stik viste sig at være utæt, da det blev skåret op og undersøgt. Skærmen er ikke ført ordentligt gennem stikket.
Løsning
Tilslutningskabel af god kvalitet
Kablet fra stikdåse til tv apparat skal være af god kvalitet. Kig derfor efter YouSee Ready/Stofa Approved logoerne. Skærmen skal være ført rigtigt gennem stikkene. Sørg altid for at købe godkendte kvalitetskabler, så undgår du problemer med at signalet bliver dårligt.
Løsning
Kvalitets F-stik
Hvis antennekabler skal samles, skal det gøres med F-stik af høj kvalitet.
Løsning
Freja stikdåse
Elektronikken i stikdåsen er beskyttet af et metalhus, samtidig føres skærmen er helt ind til to mm fra skruen, og det bronzefjedrende dæksel lukkes ned over, så udtaget er fuldstændig HF-tæt.
Det er meget vigtigt at få samlet stikdåsen korrekt, da det ellers kan være modtageligt overfor forstyrrende signaler.
Fejlkilde
Ubeskyttet antenneforstærker
Denne forstærker har et hul i toppen, til at justere dæmpningen, men samtidig kan det fungere som en mulig utæthed i designet. Derudover er strømledningerne ført direkte ind i forstærkeren hvor ledningen kan fungere som en antenne der samler forstyrrende signaler op og fører dem direkte ind i forstærkeren.
Løsning
Antenneforstærker fra DKT Home
Her ses toppen af en forstærker fra DKT Home (plasthuset er afmonteret). Her der ingen åbninger direkte til forstærkeren, og den røde strømledning er ført ind i et filter før den forsyner forstærkeren med strøm. Det betyder, at forstyrrende signaler ikke kan slippe ind og ødelægge signalet.
Udefra er det svært at se om den ene forstærker skulle være bedre end den anden. Det understreger blot vigtigheden af at vælge en model, som er godkendt af en 3. part. Modellerne fra DKT Home er både YouSee Ready og Stofa Approved.
Løsning
Antenneforstærker
Hvis resten af installationen er HF-tæt, kan der sættes en forstærker på før TV’et, og ved at forstærke signalstyrken op, samtidig med at de forstyrrende signaler er på samme niveau. Det betyder, at TV-signalet er kraftigere end det forstyrrende signal, hvorved fjernsynet i mange tilfælde kan vise billedet uden pixeleringer og andre fejl.
Bemærk at forstærkeren naturligvis også skal være HF-tæt.
Antenneinstallation fejlfinding step-by-step
Dette er en grundig vejledning til fejlsøgning af din antenneinstallation. Vejledningen er opbygget efter en udelukkelsesmetode hvor trin 1 er den simpleste løsning. Vi tager dig i hånden hele vejen.