0

6 gode (og gratis) tips til bedre WiFi.

Du kan styrke dit WiFi i hjemmet, uden det behøver at koste noget. Vi hjælper dig med de bedste råd her.

Hvad kan du selv gøre for at styrke dit WiFi?

(Uden det behøver koste dig noget)


I de fleste tilfælde ligger problemet indenfor hjemmets fire vægge, og altså hverken hos din internetudbyder eller på din egen computer, tablet eller mobiltelefon. Problemet er dit eget WiFi-signal og de ydre forhold som optræder i din bolig.

Undersøgelser viser, at næsten 90 % af danskere som oplever problemer med den trådløse forbindelse, overvejer at skifte udbyder, selvom det i de fleste tilfælde ikke vil løse problemet. For problemet er ikke forbindelsen, det er installationen. Så inden du skal til lommerne, skal du overveje hvad du selv kan gøre for at skabe bedre performance på et hjemmenetværk. Vi har samlet 6 gode råd.

1. Hastighedstest

Start med at foretage en hastighedstest af det trådløse netværk i din bolig (altså ikke blot en hastighedsmåling af dit Internet-abonnement), på de steder hvor du oftest skal bruge det trådløse netværk. Hastigheden kan variere væsentligt, alt efter hvor du befinder dig i huset, og du vil få en mere objektiv forståelse af hvor problemet er størst. Vi anbefaler appen Ookla Speedtest når du skal teste din internet­forbindelse generelt, samt appen Wi-Fi SweetSpots til at teste styrken af dit WiFi. Begge apps kan downloades gratis i App Store eller i Google Play, og begge giver mulig for at du kan gemme resultaterne af dine tests.

På den måde kan du let sammenligne om signalet er bedre i stuen end i køkkenet, eller hvor på første sal du har bedst hul igennem. Vi foreslår at du bruger begge apps, og tester flere forskellige steder i huset, med telefonen liggende på et bord eller lignende. Du kan eventuelt sætte en lille gul seddel de steder du har målt, og skrive resultatet ned på den. På den måde får du de mest objektive resultater for at vurdere om dine forbedringer går en mærkbar forskel.

Test din hastighed

2. Gentænk placering af din router

Gentænk placeringen af din router. Ved at placere den i midten af huset, eller tæt på, hvor du oftest skal bruge dit WiFi, kan du løse mange problemer. Det nytter ikke noget, at routeren er placeret længst væk i et hjørne, hvis dit forbrugsbehov ligger i den modsatte ende af boligen.

Vi anbefaler altid, at du placerer din router så centralt, og så højt som muligt, for at få det maksimale udbytte af dens trådløse netværk. Og hvis den alene skal trække hele det trådløse netværk, skal den ikke gemmes væk i et skab eller lignende.

3. Pas på de forstyrrende elementer

Din router kan let blive påvirket af andre trådløse produkter. Står din bluetooth højtaler eksempelvis tæt på din router, kan den skabe mærkbare forstyrrelser for din router. Samtidig er de lokale forhold meget forskellige. Beton, glas, spejle, gulvvarme og lignende forhold har stor påvirkning på dit trådløse netværk.

4. Tilslut hvad du kan med kabler

En god fingerregel, er at alt jo flere enheder der gør brug af det trådløse netværk, jo dårligere vil det performe. Ved at kable dit smart TV, dit musik anlæg, enhederne du bruger til at streame (AppleTV eller andre medieafspillere), eller din hjemme­arbejdsplads, vil disse enheder ikke belaste dit trådløse netværk, og du vil oftest opleve en bedre og mere stabil trådløs forbindelse, da du frigør kapacitet.

5. Genstart din router, eller få en ny hos din operatør

Meget ofte skifter man kun router, når man samtidig skifter operatør. Derfor vil mange have routere af ældre dato der skaber unødige flaskehalse for dit netværk. Mange operatører er opmærksomme på dette, og hvis din router har et par år på bagen, kan du ofte få den skiftet ud hos din operatør. Dette er ofte en billig eller helt gratis måde at få en stærkere forbindelse.

Er din router af ældre dato, kan det ofte hjælpe blot at genstarte routeren. Dette skyldes at den router scanner kanaler når den starter op, og finder frem til kanalen der er mindst belastet. Nyere routere kan gøre dette automatisk. Skal du have hjælp til hvordan, anbefaler vi at du tager fat i din operatør.

6. Invester i nyt udstyr

Hvis rådene ikke afhjælper problemet, kan det være at du skal tilkøbe udstyr, der kan forbedre dit trådløse netværk. Ønsker du et stærkt og fremtidssikret trådløst netværk, anbefaler vi et Mesh netværk. Et Mesh netværk skaber et ”intelligent netværk i hele huset”, da enhederne “taler sammen” og optimerer signalet, båndbredden og kapaciteten til dér hvor brugerne befinder sig. Det sikrer både stabilitet og hastighed.

Køber du en almindelig extender eller booster, skal du være opmærksom på at de oftest ikke kan løse problemet permanent, hvilket kan skabe frustrationer. Dette skyldes at teknologien i disse produkter oftest enten styrker WiFi signalet i et afgrænset område, eller skaber et helt nyt netværk væk fra routeren.

Læs mere om WiFi Mesh

DKT WAVE2 Support

Fakturering og levering

Danmark

Din ordre

Indkøbsvogn

Du har ingen varer i indkøbsvognen